
Træning efter en Mommy Makeover
Skrevet af: Philip Pfeiffer
Når du har fået lavet en Mommy Makeover, er det naturligt at tænke på, hvornår du kan vende tilbage til din normale træning og hverdag. Kroppen har brug for tid og ro til at hele, men med den rette tilgang kan du gradvist genoptage aktivitet på en tryg og sikker måde. Hos Pfeiffer lægger vi vægt på, at du får klare retningslinjer, så du både passer på dit resultat og din egen sundhed.

Forløbet efter operationen
I de første dage efter operationen handler det om at give kroppen fuldstændig ro. Du vil have behov for hvile, og selv de små daglige bevægelser kan føles krævende.
Mange oplever ømhed, og derfor er det normalt at have brug for smertestillende medicin i den første uge. Samtidig er det vigtigt, at du holder kroppen i gang med helt rolige gåture derhjemme, så blodcirkulationen stimuleres, og risikoen for blodpropper reduceres.
Du bør undgå tunge løft og have fokus på at give operationsområdet ro.
Uge 1–2 – let aktivitet
I løbet af de første uger kan du gradvist begynde at bevæge dig mere. De fleste er klar til at vende tilbage til stillesiddende arbejde efter to uger, men fysiske aktiviteter som kræver løft eller vrid i kroppen skal fortsat undgås. Det er også vigtigt, at du ikke udsætter kroppen for meget varme, da varme bade kan øge hævelsen i operationsområdet. Mange oplever samtidig, at fordøjelsen kan være påvirket på grund af nedsat aktivitet og smertestillende medicin. For at forebygge forstoppelse anbefaler vi, at du drikker rigeligt med væske, spiser fiberrigt og i den første uge med fordel kan tage Magnesia to tabletter dagligt.
Uge 3–4 – gradvis øget aktivitet
De fleste er klar til at vende tilbage til stillesiddende arbejde. Let husligt arbejde er som regel tilladt, men undgå stadig tunge løft, vrid og øvelser, der belaster mave eller bryst. Varme bade og sauna bør undgås, da det kan øge hævelse.
Uge 4–6 – blid træning
Når du når frem til fire til seks uger efter operationen, begynder helingsprocessen at være længere fremme. På dette tidspunkt kan du ofte genoptage stabilitetstræning med let motion som gåture i et højere tempo, let cykling eller træning af ben og arme uden belastning af operationsområdet. Du skal dog stadig undgå øvelser, der belaster maven eller brystet direkte.
Efter 6–8 uger – gradvis tilbage til normal træning
Sport og mere krævende træning for kernemuskulaturen kan som regel genoptages gradvist fra seks til otte uger, alt efter hvordan din krop reagerer. Her er det vigtigt at lytte til din krop og tage små skridt ad gangen.
Det endelige resultat af en Mommy Makeover tager tid at se. Først efter flere måneder har kroppen helet fuldstændigt, og du kan igen være fuldt aktiv. Når du genoptager din træning langsomt og med omtanke, hjælper du både din krop til at hele pænt og til at bevare det resultat, du har opnået med operationen.

Livet efter Mommy Makeover
Det endelige æstetiske resultat kan først vurderes efter 6–12 måneder, når hævelsen er væk, og arvævet har modnet. Tålmodighed er en vigtig del af helingen.
Hos Pfeiffer følger vi dig hele vejen – også i tiden efter operationen. Vi giver dig en individuel plan og tilpasser rådene til netop dit forløb. På den måde kan du være sikker på, at du kommer godt i gang igen og samtidig passer på både din krop og dit resultat.
Kontakt os, hvis du oplever vedvarende hævelse, feber, rødme omkring arret eller smerter, der ikke lindres med almindelig smertestillende medicin.
Hvornår kan jeg begynde at gå ture?
Let gang kan som regel startes dagen efter. Hold tempoet roligt de første uger og lyt til kroppen.
Hvornår må jeg aktivere mave og core?
Skånsom vejrtrækning og lette aktiveringsøvelser kan introduceres tidligt efter aftale, men egentlige mave-/coreøvelser bør først genoptages gradvist efter 4–6 uger – og senere ved muskelopstramning.
Må jeg træne med kompressionsudstyr på?
Ja. Kompressions-BH og/eller mavebælte skal bruges som anvist. De kan bæres under let træning i den første fase for støtte og komfort.
Hvornår må jeg styrketræne og løbe igen?
Overkrop og løb bør typisk vente 6–8 uger. Start med lave belastninger og øg gradvist, hvis der ikke kommer smerter eller hævelse.
Hvilke øvelser skal jeg undgå i starten?
Undgå tunge løft, eksplosive bevægelser, planke/crunches og øvelser der strammer arret, indtil kirurgen har givet grønt lys.
Hvordan ved jeg, om jeg presser mig for meget?
Skru ned og hold pause ved tiltagende smerte, spænding, dunkende fornemmelse, ny hævelse, rødme eller sivning fra arret.
Hvornår kan jeg løfte mine børn?
Løft over 2–5 kg bør undgås i de første uger. Løft gradvist mere efter aftale, når helingen skrider frem.
Hvornår kan jeg genoptage sex?
Som tommelfingerregel efter 4–6 uger, hvis det ikke gør ondt eller trækker i arret – og når kirurgen har sagt god for det.
Påvirker træning ar og arpleje?
Sved og friktion kan irritere i starten. Hold området rent og tørt, brug microporeplaster som anvist, og beskyt mod sol.

Tryghed Hos Pfeiffer Plastikkirurgi
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er du altid i trygge hænder. Med mere end 15 års erfaring som plastikkirurg, har Philip Pfeiffer hjulpet hundredevis af patienter sikkert gennem deres forløb.
Vores mål er, at du føler dig godt tilpas og får det resultat, du ønsker.
Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.