
Ansigtsløft (MACS)
Et ansigtsløft kan mindske løs hud, dybe furer og en utydelig kæbelinje, så dit udtryk igen afspejler, hvordan du føler dig indeni. Hos Pfeiffer er vi specialiserede i MACS-ansigtsløft, også kendt som Minimal Access Cranial Suspension. Det er en moderne og skånsom metode, der giver dig et naturligt resultat med kortere helingstid og diskrete ar.
Engangspriser fra
68.500,-
Månedsydelser fra
499,-
- Naturlige resultater
- Faglig ekspertise
- Tryghed og ærlighed
Operation
Kirurgisk ansigtsløft (MACS)
Varighed
2–3 timer
Tid på klinikken
Som regel hjemme samme dag
Sygemelding
Ca. 1–2 uger
Ansigtsløft fra 68.500,- eller 499,-/måned
Et ansigts- og halsløft koster fra 68.500 kr. Prisen afhænger af omfanget og eventuelle kombinationer. Du kan dele betalingen op i overskuelige rater, og vi følger dig tæt gennem hele forløbet.
Ansigtsløft før/efter billeder

Hvad er et ansigtsløft – og hvem vælger det?
Med alderen mister huden sin naturlige spændstighed, og tyngdekraften trækker i ansigtets bløddele. Mange oplever hamsterposer, en mere utydelig kæbelinje, dybe furer ved næse og mund eller mundvige, der vender nedad. Det kan give et udtryk, der ikke længere matcher din energi og vitalitet.
Et ansigtsløft løfter både hud og underliggende væv og genskaber et harmonisk udtryk, hvor du bevarer dine personlige træk, men ser friskere og mere afbalanceret ud.

MACS-ansigtsløft hos Pfeiffer
Hos Pfeiffer udfører vi oftest MACS-ansigtsløft. Metoden adskiller sig fra klassiske ansigtsløft ved at være mindre invasiv, men samtidig give langtidsholdbare resultater.
Under operationen lægges små snit foran øret, som fortsætter op i hårgrænsen. Herfra løftes vævet i underansigt og kæbelinje ved hjælp af permanente suturer, som giver en diskret og stabil opstramning.
I stedet for blot at fjerne overskydende hud, løfter vi de dybere vævslag (SMAS). Det skaber et mere naturligt resultat, uden at ansigtet ser stramt eller “opereret” ud.

Fordelene ved MACS-ansigtsløft
Fordelen ved MACS-metoden er, at du får en kortere helingsperiode sammenlignet med et traditionelt facelift. Mange oplever, at de ser 8–12 år yngre ud, og resultatet holder i mange år. Det er vigtigt at understrege, at MACS-metoden er en kirurgisk behandling og ikke skal forveksles med trådløft, hvor selvopløselige tråde lægges i huden.
Priser på ansigtsløft
Ansigtsløft
Fra 68.500,-
Ansigtsløftning m. hals
68.500,-
Generelle priser
Fra 600,-
Konsultation
600,-
Second opinion
5.000,-
Finansiering
Finansiering
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål vedr. finansieringen, så kontakt os endelig.
Vi står altid klar til at hjælpe dig
* Låne-eksempel: Kreditbeløb 20.000 kr. – Løbetid 44 måneder. – Månedlig afdrag 499 kr. – Debitorrente 0 %. – Administrationsgebyr 29 kr. pr. måned. – ÅOP 4,44%. – Samlet kreditomkostninger 1.675 kr. – Samlet beløb til tilbagebetaling 21.675 kr.
** Låne-eksempel: Kreditbeløb 36.000 kr. – Løbetid 45 måneder. – Månedlig afdrag 899 kr. – Debitorrente 0 %. – Administrationsgebyr 49 kr. pr. måned. – ÅOP 5,76%. – Samlet kreditomkostninger 4.005 kr. – Samlet beløb til tilbagebetaling 40.005 kr.

Andre teknikker – skræddersyet til dig
MACS-metoden passer til mange patienter, men ikke til alle. Ved mere udtalte forandringer kan et klassisk ansigtsløft eller et mini-ansigtsløft være mere relevant. For nogle er det især halsen, der kræver opstramning, og her kan et halsløft være den rette løsning.
Ofte kombineres et ansigtsløft med andre behandlinger for et harmonisk helhedsresultat. Et pandeløft for at placerer brynene mere naturligt, så blikket åbnes mens en øjenlågsoperation kan åbne blikket og reducere poser under øjnene.
Valget af kombinationer sker altid ud fra en individuel vurdering, hvor vi sammen finder frem til, hvad der vil give det mest naturlige og varige resultat.
Forundersøgelse
Et trygt forløb starter med en grundig forundersøgelse. Her møder du Philip Pfeiffer, som også er den kirurg, der følger dig under hele processen. Vi taler om dine ønsker og forventninger, gennemgår hudkvalitet, anatomi og helbred og vurderer, hvad der kan opnås realistisk. Du får også information om pris, bedøvelse og praktiske forhold, så du er godt klædt på til at tage en beslutning.
Operation
På operationsdagen udføres indgrebet i fuld bedøvelse og varer typisk mellem to og tre timer. Vi foretager præcise markeringer og tager kliniske fotos, så vi kan dokumentere forløbet. Efter operationen hviler du på klinikken, indtil du er klar til at tage hjem. De fleste kan tage hjem samme dag, men vi anbefaler, at du har en ledsager hos dig det første døgn.
Efter operationen
De første dage bærer du en kompressionsmaske, som hjælper huden til at lægge sig pænt. To små dræn fjernes dagen efter, og trådene fjernes gradvist efter en til to uger. Vi inviterer dig til kontrolbesøg og følger dig tæt med løbende opfølgning, så du hele tiden føler dig i trygge hænder. Læs mere om efterforløbet her.

Heling og efterforløb
I de første uger efter operationen vil du opleve hævelse og misfarvning. Hos de fleste aftager det gradvist efter omkring 14 dage.
Midlertidig nedsat følesans er almindeligt, men forsvinder som regel af sig selv.
De fleste vender tilbage til stillesiddende arbejde efter 1–2 uger, mens let fysisk aktivitet kan genoptages efter 3–4 uger.
Sport og mere krævende træning kan typisk begyndes igen efter 6–8 uger.
Det endelige resultat ses efter nogle måneder, når hævelsen har lagt sig og arrene begynder at blegne.

Risici og sikkerhed
Alle operationer indebærer en vis risiko, men komplikationer er sjældne. En mindre blødning eller infektion kan forekomme i omkring 1% af tilfældene, og føleforstyrrelser er almindelige i begyndelsen. Nerveskader er yderst sjældne. Vi gennemgår altid risici med dig grundigt, så du kan tage et informeret valg, og vi tager alle forholdsregler for at give dig et trygt og sikkert forløb.

Resultater efter ansigtsløft
Et ansigtsløft giver en fastere kæbelinje, glattere hud og et friskere udtryk. Mange oplever, at de ser 8–12 år yngre ud, samtidig med at resultatet ser naturligt ud.
Du kan se eksempler i vores før/efter-billeder, hvor de fleste patienter bevarer deres personlige udtryk – blot i en mere vital udgave.
Hvad koster et ansigtsløft?
Prisen for et ansigtsløft hos Pfeiffer starter fra 68.500 kr. Den endelige pris afhænger af omfanget og eventuelle kombinationsindgreb, f.eks. øjenlågsoperation eller fedtsugning. Ved forundersøgelsen får du en præcis pris, og vi tilbyder også muligheden for afdragsordning.
Hvor længe er man hævet efter et ansigtsløft?
Hævelse og misfarvning er normalt i de første uger efter operationen. Hos de fleste aftager det gradvist efter ca. 14 dage, men mindre hævelse kan vare lidt længere. Det endelige resultat ses typisk efter 2–3 måneder.
Gør et ansigtsløft ondt?
Selve indgrebet udføres i fuld bedøvelse, så du mærker intet under operationen. Efterfølgende kan du opleve ømhed, spænding og en stram fornemmelse i ansigtet, men dette lindres som regel med almindelig smertestillende medicin.
Hvor lang tid holder et ansigtsløft?
Et ansigtsløft giver et resultat, der holder i mange år. Aldringsprocessen fortsætter naturligt, men de fleste oplever, at effekten varer 8–12 år. Holdbarheden afhænger dog af flere faktorer, herunder hudens kvalitet, arvelige forhold og livsstil. Rygning og mange års soldyrkning kan reducere resultatets varighed, fordi huden mister elasticitet hurtigere.
Hvornår er man en god kandidat til et ansigtsløft?
Et ansigtsløft er velegnet, hvis du har løs hud, dybe furer eller en utydelig kæbelinje, som ikke længere kan forbedres med mindre indgreb som filler eller laser. Typisk vælger man operationen i 40’erne til 60’erne, men det afhænger mere af hudens kvalitet end alder alene. Dit generelle helbred spiller også en vigtig rolle – f.eks. anbefales det, at du ikke ryger og har et stabilt BMI, så helingen bliver bedst mulig.
Hvilke risici er der ved et ansigtsløft?
Som ved al kirurgi er der små risici, f.eks. infektion eller blødning, men de er sjældne og forekommer i under en procent af tilfældene. Midlertidig føleforstyrrelse er normalt, mens permanent nerveskade er yderst sjælden. Din sundhedstilstand, hudkvalitet og livsstil (f.eks. rygning) spiller en stor rolle for helingsprocessen.
Kan et ansigtsløft kombineres med andre behandlinger?
Ja, ofte kombineres et ansigtsløft med fedtsugning langs kæbelinjen, øvre eller nedre øjenlågsoperation eller et halsløft. På den måde kan vi skabe et helhedsresultat, hvor både ansigt og hals ser yngre og mere harmoniske ud.
Er der alternativer til et kirurgisk ansigtsløft?
Ved tidlige alderstegn kan ikke-kirurgiske behandlinger som f.eks. filler være tilstrækkelige. Disse giver dog korterevarende resultater sammenlignet med et kirurgisk facelift.
Hvor hurtigt kan man være tilbage på arbejde og sociale aktiviteter efter et ansigtsløft?
De fleste kan genoptage lettere, stillesiddende arbejde efter 1–2 uger. Sociale aktiviteter afhænger af, hvor hurtigt hævelse og blå mærker aftager, men mange føler sig præsentable igen efter 2–3 uger. Det fulde resultat ses typisk efter et par måneder. Hvis du vil have konkrete råd om, hvordan du bedst støtter helingen, kan du læse vores blogindlæg Gode råd efter ansigtsløft.
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er det vigtigste altid, at vores patienter føler sig trygge og er helt tilfredse med processen og resultatet af behandlingen. Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.