
Patientoplevelse
Fra store implantater til et mere naturlig resultat
Skrevet af: Philip Pfeiffer
For nogle kvinder bliver store implantater med tiden en belastning – både fysisk og æstetisk. Sådan var det også for en patient, der henvendte sig hos os. Hun havde tidligere fået lagt 600 ml implantater ind, men de føltes for store til hendes krop. Samtidig var de både gledet nedad og langt ud mod siden, hvilket gav et udtryk, hun ikke var glad for.

Et ønske om en mindre barm og et naturligt resultat
Ved forundersøgelsen talte vi grundigt om min klients ønsker. Målet var at skabe et mere naturligt og harmonisk resultat, hvor brysternes størrelse passede bedre til hendes figur.
Samtidig vurderede vi til undersøgelsen, at et brystløft ville være nødvendigt for at genskabe den rigtige placering og form.

Operationen – fra 600 ml til 275 ml med brystløft
Ved operationen fjernede vi de gamle 600 ml implantater og tildannede et nyt hulrum, så de nye implantater kunne ligge stabilt. Derefter indsatte vi mindre implantater på 275 ml og udførte et brystløft. Kombinationen gav en mere fast form og et naturligt fald.

Et eksempel på, hvordan mindre implantater kan skabe et harmonisk resultat
Efter helingen stod patienten med bryster, der var smukkere placeret, harmoniske i størrelsen og langt bedre tilpasset hendes krop. Hun var lykkelig for forandringen – ikke mindst fordi hun følte, at hendes bryster nu så naturlige ud og passede til hendes hverdag.

Tryghed Hos Pfeiffer Plastikkirurgi
Vi tager hånd om dig
Hos Pfeiffer Plastikkirurgi er du altid i trygge hænder. Med mere end 15 års erfaring som plastikkirurg, har Philip Pfeiffer hjulpet hundredevis af patienter sikkert gennem deres forløb.
Vores mål er, at du føler dig godt tilpas og får det resultat, du ønsker.
Vi står altid klar med råd, vejledning og gode priser.